Kom med detydre.dk til FindersKeepers i Aarhus

I weekenden danner Godsbanen endnu engang rammerne for designmarkedet FindersKeepers. Vi er desværre ikke i byen i den kommende weekend, og har derfor ikke selv mulighed for at kigge forbi. Derfor vil vi gerne give en af vores læsere muligheden for at være vores øjne og ører, og knipse et par billeder af stemningen, når Godsbanens rå hal bliver fyldt op med fornemt dansk design.

Vil du gerne hjælpe?

Så må du meget gerne slå et smut forbi vores Facebook-side, og skrive en kommentar til denne opdatering eller sende en e-mail til [email protected]. Vi kvitterer med 2 VIP billetter, én til dig og én du kan give til den person, som du gerne vil have med. Vi trækker lod blandt alle interesserede, og giver vinderen direkte besked fredag d. 9. maj kl 14.00.

fk

Praktisk information

Som tidligere nævnt rykker FindersKeeper endnu en gang ind i Godsbanens rå hal. Adressen er Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C, og cykelparkering er super nemt. Kommer du i bil, skal du huske at smide et par mønter i billetautomaten – og desuden placere p-billetten synligt i bilens forude! Der er åbent begge dage fra kl. 11-17, og i hallens tilstødende lokale ligger en rigtig hyggelig café, hvis du drømmer om lidt lækkert før, under eller efter FindersKeepers!

Vi elsker at kigge på billeder!

Hvis du finder noget du ikke kan leve uden til FindersKeepers – og det kommer du til at gøre, hvis du lægger vejen forbi – så tag endelig dit billede på Instagram med #detydre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *