En klassiker i nye mål: J164 barstol fra Jørgen Bækmark

Jørgen Bækmark var leder af FDB Møblers tegnestue fra 1958 til 1967, og kunne i 2019 fejre sin 90 års fødselsdag. Det har FDB Møbler valgt at markere med en række nye møbler, der tager udgangspunkt i Jørgen Bækmarks klassiske designs. FDB Møbler omtaler selv stolen, som en counterstol, der er designet til at passe ind ved spisepladsen i køkkenøen. Det er godt set af FDB Møbler, for det er efterhånden snarere reglen end undtagelsen i nybyggede huse, at der skal være plads til en barstol eller to.

J164 barstol i natur eg og sort

Den nye FDB barstol kommer i to forskellige højder på 67 cm og 77 cm, som har fået modelnavnene hhv. 164C og 164B . Egetræet er, som altid med FDB Møbler, FSC-certificeret og fra europæiske skove. FDB barstolene kommer i en matlakeret udgave, der fremhæver træets naturlige glød, og en sortlakeret udgave, hvor det stadig er muligt at se egetræets åre.

Tag et nærmere kig i FDB Møblers butikker

FDB Møbler har efterhånden fået etableret selvstændige butikker flere steder rundt i Danmark, og jeg har tidligere haft fornøjelsen af at besøge FDB Møblers butik i Aarhus. Jeg kan kun anbefale, at lægge vejen forbi en af deres butikker og kigge nærmere på de mange fine møbler. Det er nemlig også der, hvor man får mulighed for at sammenligne, kigge nærmere på detaljerne og finde ud af, hvad det er for en overfladebehandling man bedst kan lide.

FDB barstolene koster hhv. 3249 DKK (Model J164C) og 3499 DKK (Model J164B) og kan købes på hos bl.a. Bolighuset Werenberg og i FDB Møblers butikker. Barstolene fra FDB er dog jævnligt på tilbud, hvor det er muligt at spare op til 20%.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *