173 m2 slotsbolig søger ny lejer!

Hvis du altid har drømt om at bo på et slot, så er det nu du skal slå til! Det smukke Vallø Slot har nemlig en 173 m2 stor lejlighed i Nordfløjen, som pt. står ledig. Hele herligheden koster ca. 16.000 kr. om måneden – så det er ikke helt billigt. Men hvad du får for pengene kan du få en idé om her! Først og fremmest skal du kunne forene dig med tanken om at bo i en usandsynligt smuk bygning – og et ditto område.

vallo-slot-mellemvaerelse-slot-entre

Vallø Stift Boligudlejning, som er ansvarlig for udlejningen af den helt unikke bolig, skriver følgende på Facebook: “Boligen indeholder 2 lyse stuer med udsigt over Slotsparken, en sydvendt stue med udsigt over slotsgården, 3 værelser, indbydende entré, nyt køkken med spisekammer og nyt badeværelse.” Med andre ord er der plads nok til den halvstore familie, som drømmer om en vaskeægte liebhaverbolig!

vallo-sloet-kakkelovn

Overalt i lejligheden er der afhøvlede gulve, store vinduer og døre med smukke udskæringer og deltajer. Det er ikke svært at forestille sig, hvor ualmindeligt hyggelig denne lejlighed ville kunne blive, når først den er blevet indrettet!

vallo-slot-vaerelsevallo-slot-haandtag

Hvis du ikke kan slippe tanken om at flytte ind på et slot, så bør du sende en ansøgning til [email protected] hurtigst muligt. Der er nogle formelle krav, som du bør huske at få med i din ansøgning. Dem kan du læse mere om på linket herunder.

Læs mere om boligen i Nordfløjen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *