Verner Panton lamper i nye farver

AndTradition – eller &tradition om du vil – har især slået deres navn fast på baggrund af deres nye produktioner af Verner Pantons klassiske Flowerpot lamper. Personligt synes jeg, at de lamper er noget af det mest fantastiske der er blevet designet indenfor belysning, og af samme årsag har jeg i tidens løb erhvervet mig flere af disse lamper. Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne vil have en ny Verner Panton lampe indenfor, men nu hvor Flowerpot pendlen kommer i endnu flere farver tror jeg, at det kun bliver endnu sværere at nå til en beslutning!

AndTradition VP1

VP1 er i AndTradition regi betegnelsen for den klassiske FlowerPot pendel. VP1 pendlen fåes nu i femten forskellige farveudgaver, heriblandt mat sort, mat hvid, poleret messing og kobber, der alle er blandt de helt nye udgaver.

andtradition

Ikke så overraskende er messing blevet en del af farvepaletten, men det er jo trods alt også blevet udråbt til at være “det nye kobber”. Selvom det er en farve, som nok skal vække opsigt – og som passer godt med både grå, sort og hvid – så havde jeg personligt dog håbet lidt på en udgave i oxideret kobber. Priserne bliver 1495 kr. for de matte, og 1995 kr. for de blankpolerede udgaver, det er et niveau hvor de fleste kan være med for et stykke tidsløst design.

AndTradition VP4

verner-panton2

VP4 bordlampen fåes nu i fem stilsikre farver: Hvid, sort, kobber, messing og blankpoleret stål. Prisen er 1995 kr. og ligesom med VP1 pendlerne, er de nye farver så småt begyndt at dukke op i boligbutikker og webshops landet over.

Har du en Verner Panton lampe?

Så skyd et billede af den og del det med os på Instagram ved at tagge det med #detydre. På den måde kommer dit billede også automatisk en tur rundt om bloggen!

Indlægget indeholder affiliate links.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *