Upcomers – nyt designmarked i Vejle

Hvis du er ved at være træt af loppemarkeder i strålende solskin, eller blot trænger til at opleve noget helt nyt, så bør du lægge vejen forbi Mary’s i Vejle i weekenden. Her afholder Upcomers nemlig et kombineret designmarked og workshop for designglade vejlensere og andet godt godtfolk. Der er åbent lørdag d. 2. og søndag d. 3. august fra kl. 10-17, og med over 40 udstillere er der mere end rigeligt at kigge på.

Program og udstillerliste

Udover selve designmarkedet kører der flere små workshops i løbet af lørdag og søndag. Du kan bl.a. blive klogere på mønstre i al almindelighed, og lære hvordan du med simple teknikker kan dekorere dit eget hjem. Det koster en flad tyver at være med, og du kan læse meget mere ved at klikke på linket herunder.

Du kan se hele programmet ved at klikke hér.

På udstillerlisten gemmer der sig en lang række spændende virksomheder som nur design, Galleri Sejersen og Strups, og en lang række andre dygtige designere.

nur-design

strups-detydre

Der vil med garanti være ting, som du har set før på Instagram – men der vil også være lokale designere, der prøver talentet af. Og det er lige præcis hvad der gør Upcomers til et interessant marked at holde øje med, for de bedste fund er oftest dem, som man føler, at man var blandt de første til at opdage!

Du kan se hele udstillerlisten ved at klikke hér.

Sådan finder du vej

Adressen er Nørregade 29, og der er direkte adgang til Mary’s fra Vejle gågade. Du finder Upcomers på 1. sal.

Vi elsker at kigge på billeder!

Hvis du kommer forbi Upcomers i weekenden, så del endelig dine billeder på Instagram ved at tagge dine billeder med #detydre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *