… Og støt samtidig Læger uden Grænser! Vipp har nemlig åbnet en pop-up cafe i juli og august, hvor overskuddet ryger direkte videre til Læger uden Grænser. Der er kaffe og the på kanden, og kagerne leveres dagligt fra Strangas Dessert. Hele herligheden koster 100 kr. og så får du samtidig den kop med hjem, som du har drukket af. Der er altså gode muligheder for både at tilbringe en hyggelig stund med en ven og samtidig støtte et godt formål.
Det siges, at man aldrig må gå ned på udstyr. Det mantra ser Vipp ud til at efterleve med ovenstående apparat, der er klar til at brygge hhv. kaffe fra Risteriet og te fra Løv té.
Pop-up cafeen følger butikkens åbningstider, og det vil altså derfor sige, at der er åbent mandag-fredag mellem kl. 11 og 18, og lørdag mellem 11-16. Ovenstående billeder viser brunchtallerken, der sammen med kaffekoppen og flere andre dele er Vipps bud på en serie af keramik til hverdagsbrug, med et helt anderledes formsprog. Hvis du ikke kan nå at kigge forbi, kan sættes dog købes hos fx. Livingshop.dk.
Sådan finder du Vipp
Vipp holder til i stueetagen på Østergade 34 i København. Når du kommer forbi, så vil dine øjne højst sandsynligt være fokuserede på de flotte sager i vinduerne. Og det er naturligvis helt forståeligt. Men du bør næsten gå over på det modsatte fortov og kigge op. For det er virkelig en gennemført flot bygning, som Vipp rykkede ind i for et par år siden!
Vi elsker at kigge på billeder!
Hvis du lægger vejen forbi Vipp i løbet af sommeren, så tag endelig dine billeder med #detydre på Instagram.