Når en tragisk hændelse sker, hvad end det er i nærområdet eller længere væk, vil de fleste nok altid stå med en følelse af magtesløshed. Ovenpå de voldsomme jordskælv i Nepal er der tusindsvis af mennesker der nu står uden tag over hovedet, og der venter et større genopbygningsarbejde i et i forvejen fattigt område. I samarbejde med Pernille Riis Frederiksen fra Livink har detydre.dk designet en støtteplakat, som du kan købe for 99 kr hos Livink. og dermed støtte de trængende i Kathmandu. De 99 kr. går ubeskåret til indsamlingen. Plakaten trykkes i A4 format, og sendes lige så snart de er modtaget fra trykkeriet.
Camilla Fredberg Larsen står bag virksomheden Made In Nepal og har besøgt byen Kathmandu adskillige gange. Hendes kollegaer er blandt de nepalesere der nu står nu uden hus og hjem, og har set sig nødsaget til at sove på gaden af frygt for yderligere nedstyrtninger. Når salget af støtteplakaten er gjort op vil det være Camillas kontakter i Kathmandu, der vil stå for at fordele midlerne. På den måde sikrer vi en hurtig indsats, der hvor der er brug for det. Camilla har ligeledes startet en auktion på Facebook og Instagram, hvor du kan byde på seks forskellige kugletæpper, der alle er produceret i Kathmandu. Pengene herfra går ligeledes til jordskælvsofrene i Kathmandu.
Hvis du har spørgsmål omkring bestilling, levering eller lignende sidder Livink klar på tasterne på [email protected]. Du kan hjælpe indsamlingen godt på vej ved at trykke på “Synes godt om”-ikonet i bunden af denne artikel, og dermed dele artiklen på Facebook, eller lægge vejen forbi Instagram og re-poste et billede af plakaten.