Videoguide: Sådan sætter du tapet op

En af de store boligtendenser lige nu er at male en enkelt væg i en kontrastfarve, eller skabe samme udtryk blot med et stykke tapet. Jeg har længe været begejstret for Ferm Livings udvalg af tapet, der efter flere år på markedet stadig holder. Her er alt fra geometriske figurer til farverige dyr i sortimentet, og især til børneværelset er der masser af alternativer.

Tapet til en hver smag

fermlivingtapetferm-living-tapet-ugletapet-ferm-living

Der er dog typisk to udfordringer forbundet med at få tapetseret en væg. Først og fremmest skal du blive enig med dig selv om hvilket tapet, som du gerne vil have op på væggen. Det kan der godt gå lidt tid med. Dernæst skal det sættes op. Det kan der også godt gå lidt tid med! Det plejer typisk at være step 2 der volder flest problemer, og for at vise hvad du kan forvente af resultat – og hvordan du skal gribe processen an, har vi fundet nedenstående videoguide frem.

Videoguide:

Ferm Living står bag nedenstående video, der på 3,5 minut forklarer dig hvordan du sætter dit tapet op. Det går dog til tider lidt stærkt, så du bør overveje at pause videoen en gang i mellem, så du er sikker på at du har fået det hele med.
https://www.youtube.com/watch?v=IQii2HHDT1Q&feature=youtu.be

Der er derudover en hel del værktøj, som du med fordel kan anskaffe dig, inden du går i gang. Det drejer sig om følgende:

  • Saks
  • Malerulle
  • Pensel
  • Bakke
  • Svamp
  • Spartel
  • Tapetskraber
  • Hobbykniv
  • En spand vand

Som ved så mange andre ting her i livet så opnås de bedste resultater på baggrund af forberedelse. Sørg for, at du har en skarp saks og hobbykniv. Det vil være mere end ærgerligt, hvis det er er under afskæringen af tapetet, at dit tapetprojekt er ved at fejle. God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *