Netto er endnu en gang tilbage med fine sager til din bolig, og byder i den kommende uge på bogkasser, pyntepuder med dyreprint og bløde tæpper, alt sammen til ganske få penge. Sidste gang bambus bogkasserne var i Netto var i september sidste år, og den gang blev de revet væk. Hele det hurlumhej skrev vi lidt om her, men nu får du altså chancen igen, hvis du er hurtig. I flere af landets Netto butikker har de populære varer allerede ramt hylderne, på trods af at tilbuddene først gælder fra i morgen, lørdag d. 1. februar.
Du kan se flere billeder og priser på de forskellige dele ved at klikke hér. Vi har desuden startet en tråd på vores Instagram-profil, og hvis du kender nogen, som gik forgæves sidste gang bogkasserne var på tilbud i Netto, så kan du med fordel tagge personen direkte på Instagram. Et ekstra tip, som vi gerne vil dele med dig, blev vi opmærksomme på via Instagram. Sidste gang bogkasserne var på tilbud i Netto, var der nemlig flere kreative mennesker der forvandlede bogkassen til et nøgleskab, og hvordan det kan gøres, kan du se ved at klikke hér.
Vi elsker at kigge på billeder!
Hvis du allerede har været en tur forbi Netto, så del endelig resultatet ved at tagge dine billeder med #detydre på Instagram.