Her vil vi gerne bo: Loftslejlighed i Berlin

Lad det være sagt med det samme: Loftslejligheder har sin helt egen charme. Om det skyldes de store åbne arealer, det typisk tilhørende industrielle look eller lysindfaldet skal vi lade forblive usagt. Måske er det kombinationen af de tre ting. Vi har fundet et skønt eksempel på Airbnb – så klik på “Læs resten” og kom en tur med til Berlin.

New York stemning i Berlin?

Skulle en ejendomsmægler skrive en annonce til nedenstående lejlighed, ville selv samme nok være fristet til at bruge ordet New Yorker-stil. Lejligheden ligger i Berlin – og du har faktisk mulighed for at tage en overnatning eller to, eller hvor mange du nu har lyst til, i lejligheden. Den fantastiske lejlighed kan nemlig lejes via Airbnb.com – og er faktisk ledig i efterårsferien, hvis turen går mod Berlin.

Ikke-navngivet-1

Airbnb fungerer som bindeledet i mellem private udlejere og almindelige lejere. Det unikke ved konceptet er, at det er muligt at bo i en “rigtig lejlighed” på storbyferien, i stedet for det tradtionelle hotelværelse. Samtidig er det en oplagt måde at samle inspiration til sit eget hjem, ved at “flytte ind” i en lejlighed, som man har forelsket sig i på forhånd.

airbnb-berlin2

At man kan lade sig betage af en lejlighed ud fra billeder, er denne lejlighed et godt eksempel på. Det hvidmalede trægulv og de hvide vægge fungerer godt i samspil med de farvestrålende elementer, i form af møbler, nips og lamper.

airbnb-berlin3

Nedenstående billede viser lejlighedens “Walk in closet” og hvis du spørger udlejeren pænt, kan du jo måske få lov til at hænge dit tøj pænt op, så du kan føle dig hjemme under storbyferien.

airbnb-berlin4

Billederne er lånt fra Airbnb.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *