Vipp Mega Bin: Keep Copenhagen Green

Det danske designfirma Vipp har forstørret deres klassiske pedalskraldespand for at sætte fokus på skrald i bybilledet. Københavns kommune har under sloganet “Ren kærlighed til KBH” erklæret, at København skal være Europas reneste hovedstad i 2015 – og Vipp har valgt at bidrage ved at skabe en 2,5 meter udgave af deres ikoniske pedalskraldespand.

Vipp Mega Bin, som den store skraldespand er døbt, skal på en 5 måneder lang turné rundt i Danmark og befinder sig pt. på Halmtorvet på Vesterbro – og her vil spanden stå til til og med d. 26. august 2013. På Instagram kan du se flere billeder af den store skraldespand under hashtagget #vipp.

Skraldespandens karakteristiske grønne farve er en reference til Vipps Annual Colour i 2012, der gik under navnet “Copenhagen Green”. Copenhagen Green var en hyldest til Københavns oxiderede tårne og bygningsfacader og nedenstående billede viser de dengang tilgængelige produkter i den specielle mintgrønne farve.

 

vipp-2012

Fotos: Vipp.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *