Royal Copenhagens katalog for 2014 er nu på gaden. Og det er faktisk også at finde online – og det er det, som det her indlæg skal handle om. Vi har bladret det igennem, og til manges overraskelse er der en gammel kending, der kommer retur – og en helt ny farve er desuden kommet til.
Royal Copenhagen 2014 katalog
Hvis du endnu ikke har fået fat i et fysisk eksemplar af kataloget, så kan du lige så nemt bladre igennem det elektroniske katalog ved at klikke hér. Der venter 53 sider med flotte billeder, interview med bl.a. Louise Campell og et komplet overblik over hvad du kan bruge dine penge på, hvis Royal Copenhagens produkter står øverst på din ønskeseddel.
Sort Riflet vender retur
For år tilbage var det muligt at erhverve Sort Riflet thermokrus, og de har sidenhen vist sig at være meget populære i brugt salg. Den mulighed byder sig igen i efteråret 2014, hvor det helt nye stel bliver tilgængeligt i butikkerne. Serien består af en thekande, en kop og et krus, to tallerkner, en dyb tallerken og æggebægere. Det er således ganske simpelt og funktionelt. Samtidig kan det nemt matches med fx Sort Mega Mussel, og det gør jo kun serien endnu mere anvendelig.
En blå nyhed: Blåt Riflet
Vi er meget begejstrede for virksomheder, der formår at forny sig og samtidig overrasker positivt. Det må vi sige, at Royal Copenhagen har gjort med den nye Blå Riflet serie. Det er nordisk design når det er bedst og er skabt til at matche en moderne indretning. Der er de samme elementer i den blå serie, som der er i den sorte serie, og du kan regne med at finde Blå Riflet i butikkerne i løbet af efteråret 2014.
Du kan købe Royal Copenhagen i blå og sort ved at klikke hér.
Det sorte er bare så smukt! Ved I om det er en permanent tilføjelse til deres sortiment eller det er i begrænset antal/periode?
Hej Sara. Om det sorte stel bliver en permanent tilføjelse til deres sortiment kunne jeg forestille mig er et spørgsmål om hvor populært stellet bliver. Sådan plejer det i hvert fald at gå med Royal Copenhagen, og her til årsskiftet var der en af de musselmalede serier der udgik – dog forholdsvis ubemærket. Så hvis Sort Riflet bliver en succes på højde med Hvid Riflet, så er det nok at finde i butikkerne i de næste mange, mange år.
Hvilken musselmalet er udgået?
Mvh Anita
Hej Anita. Så vidt jeg husker er det en variant af sort musselmalet. Der var flere Inspiration/Imerco butikker der solgte voldsomt billigt ud af det omkring årsskiftet. 🙂