Inspiration fra Nybyggerne: Skylampe, opslagstavle og reolsystem

Nybyggerne tangerer til at være et af de mest inspirerende boligprogrammer i nyere tid. De fire par har alle præsenteret masser af kreative løsninger og vist, hvordan man med enkle materialer, kan skabe noget helt unikt. I indlægget her samler vi op på et par genistreger fra huset med den gule dør.

Videoguides og vidensdeling

Jeg tror, at mange mennesker har det ganske rart med at kunne dele ud af de tips og tricks, som man selv finder på, eller har fundet inspiration til andre steder. Anne og Simon, som vi tidligere har interviewet, virker I hvert fald til at have det sådan, for de har uploadet en række videoguides. Heri viser de hvordan man kan genskabe en række af de ting, som de har vist frem i deres hus.

Skylampe:

Skylampen på Storms værelse har været genstand for meget omtale på parrets Facebook-side. Hvis du drømmer om at skabe noget tilsvarende, så kan du i videoen se, hvordan du skal bære dig ad. Kort fortalt består det af rispapirslamper, LED-pærer, stofledninger, vat og en limspray.

Opslagstavle:

Hvis du har en MDF-plade, en hæftemaskine og elastiksnor i forskellige farver, kan du nemt og hurtigt lave en funktionel opslagstavle. Du slipper dermed for nåle, da elastiksnoren holder tingene på plads.

Reolsystem med lys:

Anne og Simons reolsystem, som du måske husker fra selve programmet eller vores Instragram-side, bød på enkel opbevaring med indbygget lys. I videoen her, viser Anne og Simon dig hvordan du selv kan lave en tilsvarende lampe, og giver dig inspiration til, hvordan du kan bygge dit reolsystem op. Selve reolsystemet er bygget op på samme måde, som lampen, og er senere spraymalet med kobbermaling, for at fremskaffe det ønskede look.

Er du vild med Nybyggerne? Så læs mere om to af de deltagende par her:

Interview med Anne og Simon

Interview med Louise og Jonas

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *