Inspiration fra Instagram #1

Dagligvarebutikkerne Netto og Rema 1000 har I denne uge imponeret de designinteresserede danskere med to gode tilbud, på hhv. farverige bogkasser og stofledninger med fatninger. I indlægget her viser vi en håndfuld gode eksempler på hvad du kan forvandle dine indkøb til, hvis du har mod på lidt gør-det-selv arbejde.

Bogkasser fra Netto

Der lød et ramaskrig på Instagram, da det blev kendt, at Netto havde tyvstartet salget af bogkasserne. Med en pris på kun 69 kr. var bogkasserne dømt til at være en succes – og de blev da også udsolgt i rekordfart. To kreative sjæle var dog heldige og forvandlede bogkasserne fra Netto til nedenstående nøgleskabe. Det er enkelt, kreativt og resultatet er elegant og hyggeligt.

noeglekasse

Skabene er udført i bambustræ, med en lakeret bagside og måler 35 x 25 x 12 cm. Kvaliteten er fin, i forhold til prisen, så skulle bogkasserne vende retur til Netto senere på året, kan vi kun anbefale dem. I forhold til nøglekasserne er de monteret på væggen med en enkelt skrue og en spændeskive. De små kroge kan købes i et hvert velassorteret byggemarked og kan typisk skrues direkte ind i bagpladen.

noeglekasse2

Stofledninger fra Rema 1000

I hele uge 38 sælger Rema 1000 stofledninger, med fatning og stik til stikkontakten. Ledningerne er 3 meter lange, fåes i rød, blå, sort og sort/hvid og koster 49 kr. Med enkelte virkemidler, som her en hyldeknægt fra Ikea.dk og en lampeskærm, er det muligt at få det maksimale ud af tilbuddet fra Rema 1000.

lampe

Den oplagte anvendelsesmulighed af stofledningen er naturligvis at købe en (stor) pære og hænge lampen op i en krog i loftet. Ovenstående løsning inkluderer en EKBY Valter hyldeknægt fra IKEA, men når den er indkøbt og hængt op på væggen, giver det næsten sig selv, hvordan man får skabt en sej væglampe. Da hyldeknægten koster 20 kr. vil denne løsning stå dig i 69 kr + et par kr. til skruer/rawplugs.

lampe2

En gammel lampeskærm gjorde tricket her. Igen er det slående simpelt, men stoltheden ved gør-det-selv projekter slår til hver en tid stoltheden ved at købe helt nyt.

Har du et tip til en anderledes brug af bogkasserne eller stofledningen? Så tag dit billede #detydre på Instagram.

[GARD align=”center”]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *