Jubilæumsudgaver af 3107 fra Fritz Hansen

Under budskabet “60 år og i topform” har Fritz Hansen for nylig sendt en nyhed ud om, at de populære Syver stole fra Arne Jacobsen, de der har modelnavn 3107, kommer i to nye jubilæumsudgaver i 2015. I 2015 er det nemlig, hvis du ikke allerede har gættet det, 60 år siden at de første Syver stole kom i produktion og sidenhen skrev sig ind i historiebøgerne, som den bedst sælgende stol fra Fritz Hansens katalog. Lad os dog til en start skrue tiden tilbage til 1955, hvor Arne Jacobsen præsenterede model 3107. Det var en stol, der byggede videre på erfaringerne fra Myren stolene, som Arne Jacobsen havde designet i 1952. På det tidspunkt, havde Arne Jacobsen og Fritz Hansen arbejdet sammen i adskillige år, og i fællesskab fået en fornemmelse for hvordan produktionsapparateterne kunne indstilles, så kvaliteten på de formpressede finérstole var i en klasse for sig. Nu har den nye Syver stol ramt butikkerne, og den kan bl.a. købes hos Livingshop.dk!

Arne Jacobsen 3107 anno 2015

fritzhansen-3107-blaafritz-hansen-3107

Fritz Hansen har været igang med digitalkameraet, og byder således på en lille forsmag af, hvad der er i vente. Farverne er taget fra Arne Jacobsens farvepalet, som han udviklede i 1968, og inspirationen til valget af de to farver, bunder i tendensen indenfor boligindretning om, at modsætninger mødes. Det kan der være noget om, men ud fra farvevalget er det svært ikke at komme til at tænke på, at der er tale om en “his” and “hers” udgave. Den rosafarvede Syver stol, hvor stellet er belagt med 24 karat guld (!) står ikke højest på min ønskeseddel, men det gør til gengæld den mørkeblå udgave, hvor stellet har fået en pulverlakering. Det skaber en fed kontrast ift. sædet og gummidupperne, hvor sidstnævnte – af en eller anden grund – altid er det første jeg lægger mærke til, når jeg kommer forbi en Syver stol.

Stolene kommer i salg til 2015, og prisen er 4500 kr. Hvis du er interesseret i jubilæumsudgaven af 3107,  kan du derfor klikke her for at købe den hos Livingshop.dk.

 SKAL VI SNAKKES VED PÅ FACEBOOK?

5 kommentarer Tilføj dine
  1. Den lyserøde er så fin, har bestilt en og skal desværre vente i 8 uger for at få den leveret. kom med den NU! 🙂

    1. Hej Signe. Det vil jeg tro! Og om ikke andet i en begrænset mængde!
      Mvh Kaare, detydre.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *