Sponseret indlæg. En gang i mellem bliver jeg ramt af en umådelig trang til at der skal ske noget nyt. Jeg drømmer om nye vinduer og et nyt gulv i stuen. Om at bygge en stor reol på endevæggen. Om at male en væg i en anden farve. Eller at få omlakeret vores spisebordsstole i den samme farve. Og så er det realitetssansen slår til og jeg i stedet kommer til at overveje, hvad der kan give mig lidt af det jeg søger – uden at vælte budgettet. Af den årsag ender plakaterne ofte med at stå for skud, og det er netop plakater, som dette indlæg skal handle om.
Måske er ovenstående spørgsmål ikke et du har stillet dig selv. Men, hvis du nu har, og du faktisk er på jagt efter inspiration til nyt pynt til væggen, så finder du det altså her. Jeg er på ingen måde en trendforsker, så det er altså udelukkende baseret på, hvad der fungerer hjemme hos os, og som vi bliver glade af at kigge på. Det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvad der vil passe godt ind i ens hjem, så jeg valgte at gå efter nogle overordnede retninger. Det var plakater med rolige, abstrakte motiver og plakater med en illustrativ stil.
Abstrakte plakater
Jeg er vild med plakater, som ikke sådan umiddelbart er til at beskrive. Dem, hvor det er kombinationen af farverne og mønstrene, som på sin vis skaber en ro, men samtidig giver øjet noget nyt at kigge på. Sådan har jeg det med den her ret simple plakat, som jeg ikke engang ved, hvem der står bag.
Du kan se flere plakater i samme stil ved at klikke her
Kunstneriske plakater
På Photowalls Instagram-profil faldt jeg over Maja Wronskas værker, som er kendetegnet ved en ret unik stil. Maja er uddannet arkitekt og ernærer sig også som freelance illustrator. Udgangspunktet er europæiske storbyer, som er malet med vandfarver. Det giver en dybde i billederne, som jeg synes vildt godt om. Derudover, så passer den perfekt ind på min søns værelse med de kontrastfulde farver. Vi har plakaten “Venice” hængende på børneværelset, som et minde om en fælles tur til netop Venedig.
Se det øvrige udvalg fra Maja Wronska her