Bilka Trend: Her kommer Bilkas nye interiørkollektion

Bilka Trend er navnet på Bilkas nye interiørkollektion – og ved første øjekast ligner det, at Søstrene Grene har fået en ganske værdig konkurrent. Bilka Trend er nemlig – som navnet antyder – baseret på sæsonens aktuelle trends, og en trendekspert har fået den fornemme opgave at udvælge produkterne til kollektionen. Kollektionen er tilgængelig i et begrænset oplag, og kommer først til salg fra d. 1. marts 2019. Allerede nu er det dog muligt at smugkigge i det nye katalog, som fortæller om den første kollektion og viser, hvad der er i vente.

Bilka Trend – en ny kollektion hver sæson

Fremover er det planen, at der udkommer en ny kollektion fire gange årligt – nemlig i forbindelse med forår, sommer, efterår og jul. Den kollektion, som skyder projektet er i gang, er for forår 2019 og tager udgangspunkt i hele 7 tendenser: Gentagelse, hængeplanter, buer, ansigter, varme farver, struktur og store hanke. Det favner altså over en hel del, og det kan nok også godt diskuteres, om der ikke også er nogle tendenser i blandt, som har været populære de sidste par år. Det er i og for sig heller ikke så vigtigt.

Bilka Trend - Læs om kollektionen på detydre.dk

Det vigtigste for mig er derimod, at kollektionerne består af nogle originale designs. Og her synes jeg umiddelbart, at Bilka lykkedes meget godt. Hvis du ikke allerede har gættet det, så består kollektionen af møbler, tekstiler og accessories – herunder planter. Priserne er holdt på et meget fornuftigt niveau, og jeg håber inderligt ikke, at det betyder, at det kan mærkes på kvaliteten. Nuvel, kvaliteten af planter har jeg ikke rigtigt nogen forudsætninger for at vurdere – og slet ikke ud fra billeder! Men, når det kommer til sådan noget som overfladebehandlinger og samlinger, så sidder djævlen bare i detaljen. Jeg håber, at det også er tilfældet med møblerne og lamperne fra Bilka Trend.

Bilka Trend - Læs om kollektionen på detydre.dk

Bilka Trend er i butikkerne fra d. 1. marts

Du må væbne dig med en lille smule tålmodighed, hvis du havde håbet på, at du kunne få fingrene i Bilka Trend kollektionen med det samme. I mellemtiden kan du få det fulde overblik over kollektionen, hvis du klikker på linket herunder.

Du kan se alle Bilka Trend produkterne ved at klikke her 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *