Marché Central – en del af Marokko midt i Aalborg

Hvis du er vild med den marokkanske stil, så vil du med garanti synes om butikken Marché Central, som netop er åbnet i Aalborg. Bag butikken står Rikke og Lars Høgh, der også driver butikkerne Høgh Interieur og Høgh Møbler i Aalborg og de har selv udvalgt alle de flotte tæpper, puder, møbler og nips, som fremover kan købes hos Marche Central.

marche-central-taepper

Ideen til den nye butik opstod under en ferie i Marokko, og alle varer i den nye butik er altså håndplukket hos lokale leverandører i Marokko. I en tid hvor der er så meget fokus på deciderede efterligninger af danske designeres produkter, så synes jeg det er enormt forfriskende at se så mange originale varer. Det betyder så samtidig også, at du skal være hurtig, hvis du ser noget du kan lide. Marché Central har ikke et varelager, så når det begynder at tynde ud på hylderne, så rejser Rikke og Lars på endnu en indkøbstur til Marokko.

marche-central-keramik

Butikken er pt. fyldt godt op med farvestrålende keramik og flotte glas. I Marche Central finder du både kander, kopper, fade, skåle og tallerkner i designs, som du med garanti ikke har set før. Nedenstående puffer i indfarvet gedeskind koster 1250 kr. og kommer i et væld af forskellige farver. Det er en særdeles rimelig pris.

aalborg-marche-centralmarche-central-planter

Kaktusser, sukullenter og andre grønne planter er også flyttet ind i Marché Central.

Nyttige informationer om Marché Central 

Du finder Marché Central side om side med Høgh Interieur i Arkaden i Aalborg. Hvis du kommer lang vejs fra, og gerne vil vide hvad du skal taste på GPS’en, så er adressen Mølleå 3, 9000 Aalborg. Åbningstiderne for Marché Central er som følger:

Mandag – Torsdag: Kl. 10.00 – 17.30
Fredag: Kl. 10.00 – 18.00
Lørdag: Kl. 10.00 – 15.00

Hvis du er på Instagram, så kan du løbende se flere billeder fra butikken samt få information om nye varer, hvis du følger Høgh Interieur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *