Et kig på Moodboard 1×6 fra Roon & Rahn

Forleden lagde jeg vejen forbi Guldsmedgade 24 i Aarhus, hvor designerduoen bag Roon & Rahn, Nicki van Roon og René Hansen, holder til. Hvad jeg på forhånd troede ville vare en halv time endte med at blive til en længere snak om moodboards, optimering af produktionen, markedsføring og meget mere. Da jeg vendte snuden hjemad var der gået 2 timer, og jeg havde fået endnu en på min liste af upcoming designvirksomheder, som er værd at følge.

Roon & Rahns produkter er gennemsyret af en stor forståelse for de materialer, som de arbejder med, og en enorm kvalitetsbevidsthed. Det stod klart efter at jeg havde kigget deres (entre)møbler og accessories efter i sømmene. Alt er skåret snorlige og resultatet er knivskarpt. Det har naturligvis taget tid, at nå hertil og en af de store sællerter har været Moodboard-serien fra Roon & Rahn. Du har måske set den elegante knagerække på Instagram, eller på et af landets designmarkeder, som Finders Keepers eller Upcomers. For mig var det et af de produkter, som jeg skulle have i hænderne først, for at få en fornemmelse af hvor lækker kvalitet det er. Hvis du ikke har mulighed for det, så kan du i stedet kigge nærmere på billederne her – og forhåbentligt ved selvsyn konstatere, at det er super kvalitet og et stærkt design.

Moodboard 1×6 fra Roon & Rahn

roon-rahn-moodboard2

roonrahn-mood-board3

Når du køber et Moodboard er der naturligvis en vejledning med i pakken til hvordan du samler og monterer dit Moodboard. Det er hurtigt klaret, men husk alligevel den gyldne regel om at måle to gange, og bor én gang! Så er du sikker på, at knagerrækken sidder lige.

roonrahn-moodboards

Fremover kommer Roon & Rahn til at producere Moodboards i hhv. olieret og røget egetræ. Denne udgave er i olieret egetræ. Fælles for begge udgaver er, at der findes en lang række knager, som du kan tilkøbe og dermed sætte dit eget præg på produktet. Der er fx. en speciel nøglering-knage, og en smart holder til dine (sol)briller.

roon-rahn-moodboard1

Alle knagerne er udstyret med en kraftig magnet i bunden, og det er bl.a. dem der gør, at de kan sidde fast på bagpladen. Det betyder også, at du løbende kan bytte rundt på din knager, eller tilføje flere til samlingen.

roon-rahn-moodboard3

… Så mangler der kun én væsentlig ting. At få Moodboardet hængt op på væggen!

Følg Roon & Rahns videre færd!

Vil du være den første til at vide når der nye produkter, konkurrencer eller andre spændende nyheder fra Roon & Rahn? Så finder du dem både på Facebook og Instagram hvor der flittigt opdateres. Du kan naturligvis også lægge vejen forbi deres hjemmeside. Den er der forresten en ny én af på vej, inden så længe.

Indlægget er bragt i samarbejde med Roon & Rahn. Alle holdninger udtrykt i dette indlæg er skribentens egne. 

One comment Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *