Indretning med runde spiseborde

De store, solide langborde har været umådeligt populære de sidste par år. Hvis tiden er kommet til at kigge efter en erstatning, så vil jeg være den første til at slå et slag for de runde spiseborde. Jeg har klikket mig lidt rundt på Stadshem.se – en svensk ejendomsmægler der sælger de flotteste lejligheder – og kigget nærmere på en række boliger, hvor de klassiske rektangulære spiseborde er skiftet ud med nogle af de runde i stedet.

rundt-spisebord-eg

I lejlighederne her, er der blevet plads til et rundt spisebord i køkkenet. Om det er mere af nød end af lyst ved jeg ikke, men personligt synes jeg, at det er et super vellykket resultat. Dels fordi, at ens spisebordsstole virkelig kommer til sin ret, når de står rundt om bordet, men også fordi, at der bare er noget hyggeligt ved at sidde om et rundt spisebord. Det sikrer en nærhed, når der sidder mange mennesker rundt om bordet og så er det altså også bare nemmere at have nogle samtaler kørende. Derudover er det en oplagt mulighed for at introducere træet, som en del af sin indretning, hvis man er til det. I denne lejlighed er det et gennemgående tema, med – hvad der i hvert fald på billeder – ligner birkefinér.

rundt-bord

Hvis du er blevet inspireret til at lede efter et rundt spisebord, så vil jeg som altid anbefale de gamle travere Lauritz.com, DBA og Everclassic. Det er en nem måde at finde et bord, som allerede har fået sig lidt patina. Hvis du derimod drømmer om et helt nyt bord, så tjek udvalget hos f.eks. nicehome.dk, der har flere runde borde i sortimentet.

rundt-spiseborde

FØLGER DU MED PÅ INSTAGRAM? 

På Instagram finder du over 70.000 billeder tagget med #detydre. Hvis du er på udkig efter inspiration til din boligindretning, så kig forbi Instagram! Du kan også følge detydre.dk ved at klikke her! 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *