Nyhed fra by Lassen: Stropp knager

Danske by Lassen har udvidet sortimentet af boligtilbehør med en serie af knager. De går under navnet Stropp, og er en skøn forening af kernelæder og populære materialer som kobber og messing. Resultatet sidder lige i skabet, og det bedste af det hele er, at knagerne allerede er kommet på hylderne i landets boligbutikker. Knagerne kommer i en fin gaveæske med 2 stk. og koster 399 kr.

Et kig på by Lassen Stropp knager

by-lassen-stropp-detydre

Stropp knagerne fra by Lassen kommer i fire forskellige udgaver: Sort læder med sort knap, sort læder med messingknap, lyst læder med kobberknap, og endelig mørkt læder med messingknap. Det er gode, solide materialer og så er der altså bare et skønt samspil i mellem læder og de her varme metaller. De fine knager er tænkt til at kunne bruges over hele hjemmet, og det er vel kun fantasien der sætter grænser ift. hvad du kan hænge på knagerne. Selv synes jeg det er en ganske elegant løsning til en entre, hvor ens yndlingsjakke – såfremt det ikke lige er en stor dunjakke – kan få en næsten dekorativ plads på væggen. I køkkenet kan knagerne bruges til at holde styr på alt fra viskestykkerne til dagens avis.

bylassen-stropp-detydre2

Inspirationen til designet af de nye Stropp knager kommer fra designarven fra brødrene Mogens Lassen og Flemming Lassen. Virksomheden by Lassen er nemlig startet af Søren Lassen og Nadia Lassen, hhv. barnebarn og oldebarn, for at kunne føre de to arkitekters ikoniske designs som Kubus lysestagerne, Saxe-stolen og Mingle-sofaen videre. De to arkitekter efterlod sig et væld af tegninger og proto-typer og det er blandt disse skatte, at by Lassen finder inspiration til nye produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *