Vipp går tilbage til rødderne

Vipp har for ganske nylig præsenteret deres “annual color” for 2015. Årets farve er en knækket hvid, der er en hyldest til farven på den aller første Vipp pedalspand, som Holger Nielsen, grundlægger af Vipp, fremstillede i 1939. I år ville Holger have fyldt 100 år, og både farvevalg og det gamle, håndtegnede logo er naturligvis en direkte anerkendelse af Holgers oprindelige design. At præsentere en ny årlig farve har tidligere været en tilbagevendende begivenhed for Vipp, og det giver familievirksomheden muligheden for at lancere de ikoniske produkter i en ny og spændende farve. I 2014 var årets farve Yellow Fellow, og dengang var der fuld fart på farven. Selvom jeg egentligt godt kan lide gul, så kender jeg også mig selv godt nok til at vide, at det er en farve, jeg ville blive træt af at kigge på. Den bekymring er jeg selv – og andre delvist farveforskrækkede – dermed ude over nu med årets farve!

Årets farve 2015: Vipp Anniversary white

vipp-2015-hvidPedalspanden til højre er fra 1939, og Vipp må siges at have ramt farven ganske godt. Oprindeligt blev pedalspandene solgt til læger, tandlæger og frisører, og for at matche væggenes farve og det øvrige inventar, blev spandene lakeret i denne offwhite farve. Selvom pedalspanden sidenhen fik en lille ansigtsløftning, er det nemt at se, at det er gjort med stor respekt for det oprindelige design. Jeg er vild med godt design, men jeg sætter endnu mere pris på gode historier, og det giver Vipp mig.

Når jeg kigger på billederne af de gamle Vipp pedalspande, så er det ikke alene en genial konstruktion, der formentligt gjorde tilværelsen nemmere for en lang række mennesker. Det er også et flot design, som fortjener at blive vist frem, og få anerkendelse for de utallige timer der er lagt i at finde den rigtige form, og nå frem til det produkt, som du i dag finder i boligbutikker over hele landet. detydre-vipp-skraldespand

Anniversary White produkter kan købes i Vipp Concept Store, på Vipps egen webshop og hos udvalgte forhandlere fra starten af marts. Priserne starter på 549 kr. for Vipp 5 tandbørstekrus og slutter på 2099 kr. for Vipp15 pedalspand. Der er naturligvis tale om et begrænset opslag, så du bør ikke vente for længe!

Se udvalget af Vipp pedalspande i de klassiske farver her

FØLG DETYDRE PÅ INSTAGRAM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *