Forårsnyheder fra Ferm Living

Ferm Living er i fuld sving med at præsentere deres forårsnyheder, og har i den forbindelse rundtsendt en række billeder, der viser den nye kollektion. Udgangspunktet er som altid Ferm Livings finurlige farveunivers, samt nogle bundsolide designs der gør, at man har lyst til at tage tingene op, og studere dem nærmere. Materialevalget er altså igen alt fra fine tekstiler, grov keramik, blankpolerede metaller til kvalitetstræ. En af Ferm Livings helt store klassikere, nemlig deres trådkurv, vender også tilbage i en helt ny petroleumsblå farve, og mon ikke, at det kommer til at vække begejstring hos de forældre, der er i færd med at indrette drengebarnets børneværelse?

Forårsfornemmelser hos Ferm Living

ferm-living-1

ferm-living-2

Ferm Living kan et og andet med tekstiler, og det har demonstreret gang på gang, med alt fra pyntepuder til juletræstæpper. Det fascinerede er naturligvis at kunne udvikle sig, og udfordre de traditionelle normer, og det er lykkedes ganske godt her. Det nyeste skud på stammen fra Ferm Living er en håndfuld væghængte tæpper, der endnu en gang viser, at fortiden stadig har en stor indflydelse på fremtiden. Selv husker jeg de væghængte tæpper fra mine bedsteforældres hus først og fremmest som noget ganske bombastisk, hvilket nok mest af alt skyldes de tunge, mørke farver. Det her fra Ferm Living går til gengæld rent ind.

Boligtrend: Botanik hitter stadig

ferm-living-3

ferm-living-4

En af forårets store boligtrends er at invitere botanikken med indenfor. Hvis du har pladsen, så tag gulvet i brug, og fyld ellers vindueskarme op med vaser og krukker i forskellige størrelser, former og farver. Blomsterne finder du hos din lokale blomsterhandler, og her er der faktisk ikke nogen regler, for hvad du kan slæbe med hjem. Personligt synes jeg dog, at det bedste resultat opnås, ved at kombinere forskellige stilarter og have en afstemt farveskala, som Ferm Living også demonstrer på billederne her. Plantekrukkerne på billedet herover, er udført i beton og rammer butikkerne i løbet af årets 1. kvartal.

Se hele udvalget af Ferm Living hos Trendyliving.dk ved at klikke hér. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *