Fredagsfund #55: Botaniske plakater

Når det kommer til boligindretning er der en gang i mellem tendenser der opstår, uden at nogen har opfundet den dybe tallerken på ny. Det er i hvert fald tilfældet lige nu, hvor det der traditionelt set har været kendt som stueplanter nu er blevet vældig moderne i designglade hjem. Den slags tendenser smitter gerne af på andre ting i samme genre, og i lyset af hele denne botaniske trend vil vi derfor gerne slå et slag for botaniske plakater.

I den forbindelse har vi været en tur forbi Etsy.com – der bedst kan forklares som en markedsplads for kreative personer – og fundet en række plakater, der åbner op for muligheden for at få endnu mere grønt indenfor i hjemmet. De store plakater her har over 70 år på bagen, og har i tidens løb været udsat for lidt af hvert. Forvent derfor alt fra små huller til ombuk og misfarvninger, men at dømme ud fra billederne falder det faktisk som en meget naturlig patinering.

plakat1plakat2plakat3

Prisen for de store prints, der måler 53 x 43 cm, er 330 kr, og prisen for de små, der måler 18 x 25 cm, er 68 kr. Dertil skal du lægge fragtomkostninger fra England, der naturligvis afhænger af hvor meget du bestiller!

Du kan se alle de botaniske plakater ved at klikke hér. 

One Comment

  • Rita Lundgaard commented on 27. september 2014 Reply

    Åh, nogle fine og hyggelige plakater! Fedt at noget så simpelt som planter kan blive trendy og stilrigtigt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *