House Doctor – boligens svar på H&M

House Doctors foretagende er ikke nogen nyhed, men det er min begejstring for virksomheden til gengæld. Uden at jeg rigtig har været klar over det, er der nemlig rykket flere af House Doctors produkter ind hjemme hos mig på det seneste. Hvis du gerne vil blive lidt klogere på House Doctor – og ikke mindst se hvad det er de sælger, så bør du kigge med her.

House Doctor er resultatet af tre søskendes kreativitet og sans for trends indenfor boligindretning. Sortimentet spænder bredt og dækker faktisk mere eller mindre alle rum i hjemmet.  Stilen kan betegnes som værende primær rå og industriel, men alligevel med enkelte romantiske og farverige pift fra tid til anden.

House Doctor lamper

housedoctor-detydre1

Her på det sidste har især House Doctors lamper fået en stjerne i bogen herhjemme. Det er nogle ganske finurlige designs, men som alligevel er praktiske. Se bare ovenstående lampe, der koster 550 kr. og er fundet hos Xakt.dk. Detaljegraden er i det hele taget høj hos House Doctor – hvilket nedenstående væglampe, der har fået en  kobberbelægning inde i selve skærmen, også vidner om. Væglampen her koster 900 kr.

kobber-housedoctor

House Doctor nips

Hvad er det så der berettiger denne artikels overskrift? Det er såmænd det ganske imponerende udvalg af accessories, nips, tilbehør til hjemmet – kald det hvad du vil – der løbende bliver skiftet ud. Det er moderne sager, der følger tidens trends, og varer der er i en god kvalitet, trods en lav pris. Se bare herunder:

housedoctor-detydre2

 

Opbevaringskrukkerne i glas koster hhv. 50 kr for den lave udgave, og 60 kr for den høje. Tæpperne herunder koster hhv. 180 kr. og 480, og der findes utallige designs i flere forskellige størrelser. Derudover er der plakater, vaser, puder, plaids, trådkurve, opbevaringsæsker, ure og meget, meget mere på hylderne.

detydre-housedoctor-taepper

Vil du se endnu mere fra House Doctor?

Så bør du lægge vejen forbi Instagram – og søge på #housedoctor. Her er der pt. 33510 billeder tagget med både nye og gamle House Doctor sager til boligen!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *