Du kan nå det endnu: Outletmessen i Messecenter Herning

I denne weekend står den endnu en gang på outletmesse i Messecenter Herning. Det var i første omgang gået vores næse forbi, men med lidt held, kan du stadig nå en tur forbi. Der er nemlig også åbent søndag d. 6/4-2014 fra kl. 10-16. Tre store haller er fyldt op med alt fra børnetøj til boliginteriør, og det er naturligvis pga. sidstnævnte, at vi gerne vil gøre lidt reklame for arrangementet.

Hvad kan du forvente?

På bolig- og interiørsiden er der dækket op med tekstiler, interiør, køkkengrej og outdoor produkter. Det tyder altså på, at du kan forvente lidt af hvert fra BoConcept, Frandsen Lighting og Stelton, der alle møder op med en stand. Derudover er der et væld af selvstændige butikker, der sælger alt fra House Doctor til til Bloomingville, og sikkert også byder på gode messetilbud.

Du kan se den komplette liste af udstillere ved at klikke hér.

Praktisk information

Det koster 60 kr. at komme ind, der er åbent fra kl. 10-16 søndag d. 6/4 og adressen er Vardevej 1, 7400 Herning! I den største hal findes der er et bredt udvalg af tøj til mænd og kvinder, ligesom der i de tilstødende haller er alt fra børnetøj til bilspil.

Vi elsker at kigge på billeder!

Hvis du lægger vejen forbi Outletmessen, så del endelig dine interiørindkøb ved at tagge dine billede rmed #detydre på Instagram! God shoppelyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *