Sæt pris på dit hjem på TV2 søger nye medvirkende

Så er der gode nyheder, hvis du drømmer om at sælge ud af indboet på én gang! TV2’s program “Sæt pris på dit hjem” søger nemlig nye medvirkende, som får besøg af Mattias Hundebøll samt tre veloplagte opkøbere. Lyder det som noget for dig? Så læs med her og se hvordan det måske kan blive dit hus, som Sæt pris på dit hjem kigger forbi.

Konceptet kort fortalt

I “Sæt pris på dit hjem” kommer tre opkøbere på besøg i et privat hjem, og giver et bud på de ting, som de har lyst til at købe. I tilfælde af, at mere end en opkøber viser interesse for en genstand, opstår der en bud-krig, hvor opkøberne har mulighed for at overbyde hinanden. Skulle sælger ikke være tilfreds med de afgivne bud, er han/hun i sin gode ret til enten at bede opkøberne byde højere, eller afvise buddene. For at det hele går retfærdigt til, så har Sæt pris på dit hjem allieret sig med en uvildig valuar, der også vurderer de enkelte genstande. Har du mange ting i dit hjem, så kunne det således være en nem måde at komme af med dem på – i hvert fald i forhold til at sælge det hele via internettet.

Vi lavede desuden en anmeldelse af det første program, der blev vist på TV2 i starten af januar. Det kan du læse ved at klikke hér.

Sådan kommer du i betragtning

Hvis det lyder som noget, som du gerne vil være en del af, så skal du sende en e-mail til [email protected] med et par billeder af dit hjem, et par ord om dig selv, og fortælle hvorfor du gerne vil sælge ud af dit hjem. Optagelserne starter i februar, så du skal være hurtig på tasterne, hvis du gerne vil være med! Har du spørgsmål kan du med fordel ringe på tlf. 27 53 03 35.

Du kan finde mere information omkring opkøberne m.v. ved at besøge Sæt pris på dit hjems Facebook-side.

Gense de første programmer

Har du et abonnement til TV2 Play, så kan du se eller gen-se programmerne ved at klikke hér. Det første program i serien kan dog ses uden at være abonnent!

Tak til Mastifftv for lån af billeder.

8 comments Add yours
  1. jeg har et hus, bygget i røde sten, som jeg har boet i siden 1983, huset er 132kvm, plus udestue på ca 26kvm, udhuspå 28kvm, og dobbelt carport på 42kvm, og drivhus, jeg har gamle teakrtæ reoler,og skriveborde, sofå med to stole ,flot men gammel model med frynser, farve vissengrøn.og mange andre ting, bla. en hel del porcelæn,og meget andet,jeg er nødt til at sælge mit hus ,af økonomiske grunde,og for at slippe for at flytte med de tunge ting.

  2. Hejsa. Jeg har set jeres program så mange gange. Jeg har sagt til mine piger hver gang, at jeg gad godt prøve at være med. De mener så ikke jeg har noget der er værd at komme efter:)
    Fordi jeg skriver er fordi ,jeg vil gerne ha’ ryddet op i mine ting. Jeg har noget fra mine afdøde forældre og mit lange liv. Jeg har samlet noget fra Aksini keramik.
    Det kunne være rart at overraske mine piger.
    Knus herfra
    Alice Tannert

  3. Min ven Sigvald er vel at betragte som en ekstrem samler, Han har mange sjove ting både i huset og udenfor i laden. Jeg tror at opkøberne kan finde mange gode ting til billige penge. Har i mod på en utraditionel udsendelse vil Sigvald meget gerne deltage. Med venlig hilsen Sanne Hvid

  4. Hej
    Jeg skriver for min far, jeg bil lige høre hvis jeg skriver mail fredag (nu)
    Kan han så hvis han bliver udtaget nå at komme med, han vil det gerne selv.
    Jeg har nemlig ingen billeder af hjemmet før tidligst fredag.
    Vh
    Ida

  5. Hejsa
    Vi har købt et gammelt hus fra 1924 og det var med indbo og det hele..
    Jeg syntes selv der er mange spændende ting både små fade fra royal Copenhagen teaktræs møbler malerier et gammelt kamera et par kaffe stel og et par klaverer, mange gode og søde ting som bare ikke er vores stil.
    Hvis det ku ha nogen interesse må i meget gerne henvende jer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *