Kender du Simone Thorup Eriksen?

Der findes et væld af illustratorer på Instagram, hvilket må siges at være den formelle betegnelse for de personer, som er lidt bedre til at tegne, end os andre. En af dem, som i den grad har imponeret os, er 26-årige Simone Thorup Eriksen fra Kolding. Hvem hun er og hvad hun kan, kan du se i indlægget her!

Kvinden bag det hele

fk2

26-årige Simone arbejder til dagligt med marketing og produktudvikling, men i hendes fritid sætter hun pennen på papiret, og tegner figurer fra hendes eget univers. Resultatet er søde, forunderlige og sjove illustrationer, der oftest bliver lavet på bestilling. Det er i den forbindelse, at vi giver tippet videre, for hvis du er på udkig efter illustrationer til børneværelset, eller måske mangler en dåbsgave/fødselsdagsgave, så kunne en illustration fra Simone måske være sagen.

simone-thorup4

Alle illustrationerne tegnes og farvelægges i hånden, hvilket giver et helt unikt resulta, hvor det kun er din fantasi, som sætter begrænsningerne for motivet. I en tid, hvor plakater kan printes i næsten ubegrænsede oplagstal, så synes jeg, at der er noget spændende ved at have sin helt egen originale illustration.

simone-thorup8

Priserne på bestillingsopgaverne starter som udgangspunkt ved 350 kr. for A4-format, og 450 kr. for A3 format. Alt afhængig af motivet, kan priserne dog variere.

simone-thorup2

Du kan finde Simone på Instagram.com ved at klikke hér  – og hendes hjemmeside kan du besøge ved at klikke hér.

Vi elsker Instagram!

Har du et tip til en profil, som vi bør tjekke ud? Så tag os meget gerne med @detydre på Instagram – så tager vi et kig. I mellemtiden vil vi gerne dele et indlæg med dig, der er proppet med inspirerende billeder. Det finder du her: Inspiration fra Instagram: Rendyrket bondegårdsidyl.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *