Fredagsfund #21: FDB Møbler special

I august 2013 blev flere af de originale FDB Møbler relanceret – men efterspørgslen var markant større end udbuddet, og det betød, at mange måtte “gå forgæves”. Andre blev mødt med en leveringstid på adskillige uger, hvilket kan være svært at acceptere for en utålmodig sjæl. Et oplagt alternativ er de oprindelige møbler, der med tiden er blevet smukt patineret.

 Poul M. Volther tremmestole

poulvolther1

I den relancerede udgave vil ovenstående stol stå dig i ca. 1000 kr. På Lauritz.com er et lot med fire stole vurderet til 1500 kr., så her er gode chancer for at gøre en god handel. De karakteristiske hynder med rosenmønstret betræk følger endvidere med i handlen! Stolene befinder sig hos Lauritz.com i Aarhus, og auktionen slutter d. 27/1-2014 kl. 19.00.

Du kan byde på de fire Poul M. Volther stole ved at klikke hér.

Ejvind A. Johansen J67 stole

fdb3

Da jeg så pressebillederne fra re-lanceringen af FDB klassikerne udråbte jeg hurtigt Ejvind Johansens J67 stole, som min personlige favorit. Prisen på en J67 stol fra den nye kollektion er 1295 kr., i dette lot er fire stole blevet vurderet til 1550 kr. Hvis du ikke er bange for spindelvæv og maling, og kan forestille dig hvordan overstående stole ser ud, efter en tur med en gang sandpapir og eventuelt et besøg hos en autolakerer, så kigger du her på en ganske fornuftig mulighed for at få et stykke dansk designhistorie ind i dit hjem. Auktionen slutter d. 27/1-2014 kl. 19.18 og stolene befinder sig hos Lauritz.com i Roskilde.

Du kan byde på Ejvind A. Johansen J67 stolene ved at klikke hér.

Børge Mogensen J39 stole

fdb4

Omend ovenstående stole ikke er en del af FDB Møbler anno 2013, så fortjener de alligevel at komme med her. På Lauritz.com er sådanne seks smukke stole vurderet til 2500 kr. At dømme ud fra billederne, så ser sæderne til at være i ganske fin stand, men skulle du vurdere, at de trænger til en make-over, så vil vi gerne slå et slag for Balderus Stoleflet som vi besøgte i efteråret. Stolene befinder sig hos Lauritz.com i Herlev, og auktionen slutter d. 29/1-2014 kl. 12.33.

Du kan byde på Børge Mogensen J39 stolene ved at klikke hér. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *