Året der gik hos detydre.dk

Et nyt år står for døren, og vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores læsere et godt og lykkebringende nytår. Tiden er fløjet afsted siden vi startede bloggen i slutningen af juli, og det er tid til at se tilbage på hvordan år 2013, har sat sit præg på indretningen af vores hjem. Vi har samtidig kigget i krystalkuglen, og giver helt gratis vores bud på, hvad vi kommer til at se mere af i 2014.

Indledningsvist skal der dog lyde et stort tak for at I læser med her på bloggen. Vi besluttede os for at starte bloggen tilbage i maj, og efter at have brugt det meste af juli på at tænke over hvordan det skulle gribes an, offentliggjorde vi det første indlæg på detydre.dk d. 31. juli. Siden da er vi gået fra 0 til ca. 4100 følgere på Instagram, og tæt på 3000 billeder er tagget med #detydre. Det vidner om et engagement og en interesse, som vi næsten ikke kan få armene ned over. Så igen, tak fordi I læser med, følger med, stiller spørgsmål og fordi I er med til at levere kvalitetsindhold på detydre.dk.

Status på 2013: Det købte vi til vores hjem

2013 har først og fremmest været året, hvor Instagram for alvor har vist, at det er det foretrukne medie for designinteresserede. Hver dag bliver der delt tusindsvis af billeder, til inspiration for alle designinteresserede. Tag bare et hurtigt kig på hashtagget for Royal Copenhagen, #royalcopenhagen, der rummer tæt på 30.000 billeder. Royal Copenhagens produkter virker derfor som et oplagt sted at starte, selvom det musselmalede porcelæn ikke behøver nogen  nærmere præsentation. Nedenstående collage taler for sig selv, og er frit sammensat ud fra hvad vi har bidt mærke i på Instagram i løbet af 2013. Havde vi haft mere plads, havde vi tilføjet lidt flere ting fra HAY, Ferm Living, Eames, Muuto og by Lassen.

detydre-topsaellerter

I forhold til selve farverne, så har de endnu en gang været præget af hvid og sort, men 2013 har også budt på masser af mintgrønt, kobber og marmor. Pastelfarver har generelt været en stor tendens gennem hele året. Hvor begejstringen for mintgrøn og marmor virker aftagende, så forsætter kobber ufortrødent som en del af farvepaletten i en moderne indretning.

Det ville I læse om på detydre.dk

Vi har i 2013 skrevet om alt fra produktnyheder og messer, vist billeder fra inspirerende hjem på Instagram og som det eneste blogmedie interviewet alle fire deltagende par i TV2’s store succes, Nybyggerne. Nedenstående er vores top 3 liste over de indlæg, som har haft suverænt flest visninger her på bloggen.

1. Vinderinterview med Anne & Simon fra Nybyggerne 

anne-simon

2. Inspiration fra Instagram: Rendyrket bondegårdsidyl

jakob

3. På besøg hos Balderus Stoleflet

balderus

Hvad byder 2014 på?

Hvis du har fået stort set alt fra ovenstående collage i julegave, så fortvivl ikke. Der er ikke noget der tyder på, at de ting bliver umoderne. Det er rasende flotte sager, som passer ind i et hvert hjem. Derfor glæder vi os også meget til at se, hvad førnævnte danske producenter præsenterer i løbet af 2014.

Vi tror på, at 2014 bliver året, hvor kreativiteten får større spil i de danske hjem, og det personlige præg kommer til at skinne mere igennem. Fra skoletiden husker man måske fornemmelsen af at have et flot penalhus, men når en håndfuld af ens klassekammerater dukkede op med samme penalhus, så forsvandt lidt af begejstringen. Det samme, tror vi, kommer til at gøre sig gældende indenfor indretning. Det skal naturligvis ikke tages alt for bogstaveligt, men kan jo ses som dét at tage havens blomster med indenfor, og sætte dem i en vase, i stedet for at vasen står, som den gjorde i butikken. På Instagram kan vi alle få inspiration til nye løsninger, som vi måske aldrig havde tænkt over, og Nybyggerne har vist, hvor “nemt” det kan være, at gå i krig med et par OSB-plader, en sav og en boremaskine. Så derfor – følg din egne drømme, find inspirationen, vær nysgerrig, og spørg. Og husk så at dele resultatet på #detydre på Instagram.

Endnu en gang tak fordi du læser med – og rigtig godt nytår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *