Velkommen tilbage til FDB klassikerne

Coop har relanceret møbelklassikerne fra FDB og at det sker nu er ingen tilfældighed. Faktisk var der planer om at introducere møblerne allerede for 10 år siden, men hvorfor det ikke skete, kan du blandt andet læse mere om her. Du kan også blive klogere på hvilken FDB stol, som er solgt i over 850.000 eksemplarer og hvilke møbler, som den nye kollektion indebærer.

Få det hurtige overblik

Den nye kollektion består af fire stole, som findes i et væld af farver, og et spisebord, som findes i to størrelser. De fire stole, fra venstre mod højre, er J46 af Poul M. Volther, J108 af Jørgen Bækmark, J52 af Børge Mogensen (Også kendt som Kennedystolen),  samt J67 af Ejvind A. Johansson. Det er desuden Poul M. Volther, som står bag spisebordet.

poul-m-volther-stol-model-j46-hvidjoergen-baekmark-stol-model-j108-naturboerge-mogensen-stol-model-j52-gulejvind-a-johansson-stol-model-j67-sort

sort-bord-volther
De fire stole kommer i et væld af farver, så der burde været noget for enhver smag. Spisebordet er udført i bøgetræ, og fåes enten i en naturudgave, eller med en bordplade beklædt med hhv. sort eller hvid linoleum. Især ovenstående udgave, med det sorte linoleum, er jeg meget begejstret for. Find mere information omkring pris, leveringstid mv. på Coop.dk’s hjemmeside.

Historien om FDB møbler

Historien starter om FDB møblerne starter faktisk i 1933, men i 1942, da Børge Mogensen kom til tegnestuen, blev stilen ligesom lagt for de møbler, som skulle vise sig at gøre FDB møbler så populære dengang og nu. Fabrikken lå i Tarm og i årenes løb var det prominente herrer som Poul M. Volther, Ejvind Johansson og Jørgen Bækmark, der sad ved roret.

Angiveligt skulle der være solgt over 850.000 eksemplarer af Poul M. Volthers tremmestol, model J46. Så hvis vi antager, at der mindst blev købt 4 stole ad gangen, så kan vi med lidt hovedregning konkludere, at J46 stolene har været på visit i over 200.000 husstande. Det har altså selvsagt været nogle populære stole og både på Lauritz.com og DBA.dk er der et kontinuerligt udvalg af de oprindelige FDB møbler til salg.

I begyndelsen af 1980’erne forsvandt interessen for FDB Møbler og inden fabrikken i Tarm lukkede, nåede ejerskabet at overgå til Arne Kvist, der her i 2013 skulle vise sig at blive den nye producent af FDB klassikerne.

For et par år siden re-lancerede HAY et par af FDB møblerne, i form af nedenstående stole:

J77-chair-black J104-chair-blackJ107-chair-blackJ110-chair-black

FDB Møbler anno 2013

Coops vigtigste samarbejdspartner i dette projekt må siges at være Kvist Møbler i Sønderjylland, som står for selve produktionen af de gamle klassikere. Grundlæggeren af Kvist Møbler, Arne Kvist, var en i årrække direktør for den oprindelige FDB møbelfabrik. Det må derfor have været et naturligt valg for Coop at lade møblerne producere på Kvists møbelfabrik. At kvaliteten og finishen er høj ses med al tydelighed på nedenstående billede:

fdb-moebler

Modtagelsen af de nye FDB møbler har været over al forventning. Allerede nu er langt størstedelen af møblerne midlertidigt udsolgte og de, der nåede at bestille møblerne, melder om leveringstidspunkter i midten af december og helt så sent som i januar 2014. Som med så mange andre gode ting her i livet, tyder det altså på, at man må væbne sig med tålmodighed, hvis man har forelsket sig i et af de nyproducerede møbler. Som nævnt i indledningen, har COOP løbende haft overvejelser om hvornår de skulle relancere de velkendte møbler. I følge COOP har de solgt over dobbelt så mange møbler den første uge, som de havde regnet med. Med andre ord, kunne det altså tyde på, at tidspunktet for relanceringen har været det helt rette for COOP.

Hvad med dem her?

FDB Møbler stod bag adskillige møbler og det er således kun et udvalg af kollektionen, som er blevet relanceret af COOP. Personligt havde jeg gerne set et gensyn med Børge Mogensens J39, også kendt som “Folkestolen”. For mig, er det en stol som signalerer holdbarhed, enkelthed og elegance på én og samme gang, med stellet i egetræ og et sæde flettet i papirgarn. I dag bliver stolen i stedet produceret af Fredericia Furniture.

boergemogensen

Har du skiftet spisestolene eller spisebordet ud derhjemme med de nye FDB møbler – og har du allerede fået dine møbler leveret? Så skal du være mere end velkommen til tagge dine billeder med #detydre på Instagram.

 

One comment Add yours
  1. Jeg så også gerne et gensyn med J39-stolen.
    Jeg købte 6 stk i 1974. Dem har jeg stadig og de er ikke blevet skånet i de sidste 40 år. Der oven i købet blevet vippet jævnligt på dem — og de holder stadig fint.. Fletsæderne er dog udskiftet med nye.
    Dem må FDB meget gerne lade producere igen. Jeg skal nok være der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *